Profeten (fvmh) sagde, "Hvis en af jer er ramt af en katastrofe så lad ham huske sin katastrofe ved mig (feks. ved min død); for sandelig, det er den største af alle katastrofer."
Det bliver klart over for os fra denne hadith at Profetens død (fvmh) er den største ulykke der er sket eller vil ske over for den muslimske nation. Allâhs Sendebud (fvmh) opfordrer os med at når vi husker vores katastrofer eller bedrøvelser så skal vi huske hans død og også hans afsked, en reflekterende process hvorigennem vores andre ulykker vil blive ubetydelige i forhold til.
Når end vi mister nogen af vores slægtninge eller elskede er vi sikre på at have følt den smerte da vi tog afsked med ham/hende og den ængstelse af afskeden. Spørgsmålet er nu: Har vi haft sådanne følelser eller fornemmelser når vi tænker over Profetens død (fvmh)?
Hvad ville der ske hvis en mand mistede hele sin familie; hans hjerte vil føle smerte og bløde mens hans tårer vil falde voldsomt. Han gifter sig efter en periode og efter mange år er gået så dør en af hans sønner. Hvad er hans sorg og smerte hvis man sammenligner det med den første ulykke; er den nye sorg ikke mindre i grad smertefuld? Og det perspektiv - feks. ved at huske Profetens død (fvmh) - burde vi trøste os med når end vi er ramt af modgang.
ISBN: 1-898649-58-8
Forfatter: Shaykh Husain al-'Awayishah
Udgiver: Al-Hidaayah Publishing and Distribution (2002)
Vægt: 65 g
Størrelse: 15x21 cm
Sider: 32
Indbinding: Paperback
Fri fragt ved køb over 499,- 