Før: 89kr Nu: kun 59kr!

Musab Bin Umayr – Islams første udsending

”Profeten (fvmh) valgte ham nu til den største mission på daværende tidspunkt: at være Profetens (fvmh) udsending til Medina. Musab skulle bibringe islamisk lærdom til ansar (støtterne), som var trådt ind i Islam og havde givet Profeten (fvmh) bay’ah (troskabsløfte) ved bjerget Al-Aqabah, få andre til at træde ind i Allahs deen og forberede Medina til den store udvandringsdag. Der var på daværende tidspunkt personer blandt Profetens (fvmh) sahabah, som var ældre, med højere status og havde et tættere familieslægtskab med Profeten (fvmh) end Musab. Profeten (fvmh) valgte dog Musab den Gode, velvidende at han (fvmh) betroede ham den vigtigste opgave på den tid og lagde Islams skæbne i Medina i hans hænder; Medina som i den nærmeste fremtid skulle blive hjemsted for udvandringen og udgangspunktet for da’wah (det islamiske kald), da’wah-bærerne, forkynderne og invasionsstyrkerne.”

Salman Al-Farisi – Sandhedssøgeren

”Jeg vendte om og holdt mig væk noget tid. Jeg tog derefter hen til Profeten (fvmh) og fandt ham ved gravpladsen til begravelse omgivet af sine sahabah. Han havde to stykker klæder på: Det ene dækkede han sig med, og det andet bar han over sig. Jeg hilste på ham og flyttede mig for at se den øverste del af hans ryg. Han forstod så, hvad jeg ledte efter, og fjernede klædestykket fra ryggens øverste del. Dér mellem hans skulderblade var mærket – profetskabets segl – som den kristne præst havde beskrevet for mig.”

Abu Dhar Al-Ghifari – Oppositionens leder og formuernes fjende

”Nu blev Abu Dhars rolle ikke at kæmpe, men at protestere. Sværdet var ikke et middel til forandring og irettesættelse, men det var derimod det sandfærdige, oprigtige og modige ord. Det retfærdige ord farer ikke vild, og dets konsekvenser er ikke skræmmende. Profeten (fvmh) havde engang sagt, omgivet af sine sahabah, at jorden ikke havde båret, og at himlen ikke havde givet skygge til en mere sandfærdig tunge end Abu Dhars. Hvorfor skulle en person med sådan en sandfærdig tunge og oprigtig overbevisning behøve et sværd?”

Bilal Bin Rabah – Rædslernes udfordrer

”Bilal indtog et standpunkt, der ikke kun var en ære for Islam, skønt Islam havde mere ret til det, men det var også en ære for hele menneskeheden. Han modstod de hårdeste torturformer i stil med de store fromme mænd. Det var som om, Allah gjorde ham til et eksempel på, at den mørke hud og kroppens slaveri ikke kunne ramme sjælens storhed, når den havde fundet sin iman, holdt fast på sin skaber og insisteret på sin ret.

Bilal gav en yderst vigtig lektion til sin samtid og til alle tidsaldre, og til folk med samme deen, som ham, og også til alle andre, som bekender sig til andet. En lektie, som går ud på, at menneskets frie vilje og suverænitet ikke kan købes for en jord fuld af guld eller straf.”

Abdullah Bin Omar - Den ihærdige og angerfulde

”Han lærte mange gode ting fra sin far Omar Bin Al-Khattab og lærte sammen med sin far alle gode og mægtige ting fra Allahs Sendebud (fvmh). Hans iman på Allah og Hans Sendebud var fuldendt som sin fars, og hans efterlevelse af Profetens vej var derfor meget beundringsværdig. Han iagttog altid, hvad Profeten gjorde i alle henseender, og efterlignede ydmygt Profetens gerninger ned til mindste detalje.”

Saad Bin Abu Waqqas – Løvens kløer

”På det tidspunkt var alle forsøg på at få ham tilbage eller føre ham væk fra Allahs vej mislykkedes. Hans mor gjorde brug af et virkemiddel, som ingen var i tvivl om ville kue Saads sjæl og bringe ham tilbage til sit folks og sine forældres afguder.

Hun meddelte sin afståelse fra mad og drikke, indtil Saad vendte tilbage til sine forfædres og folkets religion. Hun fortsatte sin sultestrejke med dødsforagtende beslutsomhed og var døden nær.

Men alt dette bekymrede ikke Saad. Han ville ikke sælge sin iman og Islam for noget som helst, om det så skulle være for hans mors liv.

Nogle slægtninge bragte Saad til hans døende mor i håb om, at hans hjerte ville give sig, når han så hende.

Saad tog hen til hende og så et syn, der kunne få selv bjergklipper til at give efter og bløde op, men hans iman på Allah (swt) og Hans Sendebud (fvmh) viste sig stærkere end sten og jern. Hans ansigt nærmede sig hendes, og så råbte han, så hun kunne høre ham: ”Ved Allah, mor! Hvis du havde 100 sjæle, der kom ud en efter den anden, ville jeg ikke opgive min deen for noget som helst. Så spis, hvis du vil, eller lad være!”

Hans mor skiftede så mening. En guddommelig åbenbaring blev så sendt ned og hyldede og støttede Saads standpunkt.

”Men hvis de bekæmper dig, for at du skal sætte noget, som du ikke har nogen viden om, ved Min side, så skal du ikke adlyde dem.” [Koranen 31:15]”